Så er der Aqua Disco i Magion.

Den 31. januar inviterer MAGION igen på Aqua Disco i svømmehallen. Denne gang er temaet Hawai.

Der er bestil hawaikranse og DJ’en må arbejde lidt på sin playliste, for temaet for den næste Aqua Disco i MAGION er Hawai. Hawaikransene er bestilt, palmerne er klar i kælderen og flere venlige lokale surfere har velvilligt udlånt surfboards og windsurfersejl som dekoration.

”Vi holder fast i det traditionelle vanddiskotek med discolys, musik og med alle vanddyrene i vandet, men krydrer det hele med Hawai-stemning”, fortæller eventmanager i MAGION, Mads Søbye Helbo.

Aftenen er forbeholdt 2.-7. klasse, der med Aqua Disco får en anderledes oplevelse af svømmehallen med rig mulighed for at have det sjovt i vandet. En billet til Aqua Disco koster 50 kr. og kan købes forud på magions hjemmeside. Sidste Aqua-Disco var udsolgt, så MAGION opfordrer forældre til at købe billetterne forud.

Aqua Disco starter kl. 19.00 og slutter kl. 21.00 Denne gang arrangerer MAGION også spisning fra kl. 18. Spisningen kan også købes på MAGIONs hjemmeside.

Aqua Disco er 100% alkoholfrit. Max. deltagerantal er 200 personer. De almindelige regler for ophold i svømmehallen er gældende. Dvs. deltagere skal kunne svømme og være mindst 8 år og altid følge livreddernes anvisninger. Der er ekstra personale i svømmehallen og sikkerheden er i top. Vi opfordrer forældre til at hygge i Café MAGION. Der er nemlig adgang forbudt for forældre til svømmehallen under Aqua Disco.